- Gladsaxebladet - https://www.gladsaxebladet.dk -

Nyt hærværk mod postkasser

Postkasserne på Søborg Hovedgade blev smadret

Torsdag aften stod forbløffede Søborg-borgere og kiggede på et par ødelagte postkasser foran det gamle Søborg Posthus. Som det var tilfældet flere steder i kommunen før påske, var kasserne blevet brudt op.
– Hvis man har lagt et brev i postkassen i den mellemliggende periode, er det en god ide at rette henvendelse til modtageren og høre, om det er kommet frem, siger postmester Gitte Johansen, og opfordrer samtidig borgere, der har set eller ser noget mistænkeligt, til at kontakte politiet.
Man kan efterlyse sin post på www.postdanmark.dk under ’Kundeservice’ eller på posthuset. Man kan også kontakte Post Danmarks Kundeservice på 70 70 70 30.