Oh Land indtager Gladsaxe
Sangerinden er hovednavnet på kulturfestival

Lørdag 6. juni vender Oh Land for en stund tilbage til Gladsaxe. Det sker i forbindelse med kulturfestivalen Gladsaxe Loves Culture på Telefonfabrikken.
Den snart 30-årige Oh Land er opvokset i Gladsaxe under det borgerlige navn Nanna Øland Fabricius, og hun har de seneste år været en af Danmarks mest populære sangerinder. Oh Land har vundet adskillige fornemme musikpriser og har som skuespillerinde spillet sammen med blandt andre Mads Mikkelsen og Mikael Persbrandt i Kristian Levrings ”The Salvation”.
– Vi er meget stolte af at have Oh Land på programmet, lyder det fra arrangørerne bag Gladsaxe Loves Culture.
Oh Land er hovednavnet på kulturfestivalen, som i fællesskab arrangeres af Telefonfabrikken-Gladsaxe Kulturhus, Gladsaxe Kommunes Integrationsråd og Kosmodrom, som er et samarbejdsprojekt mellem Mungo Park og Gladsaxe Kommune om ungekultur.
Festivalen indledes fra kl.10 med en musikparade fra Søborg Torv til Telefonfabrikken, hvor sang, musik, dans, teater, egnsretter fra forskellige verdensdele, kunsthåndværk og meget mere kan følges fra kl. 11-16.
Læs mere på
www.telefonfabrikken.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top