- Gladsaxebladet - https://www.gladsaxebladet.dk -

Trafiklegedag på Rådhuspladsen

Børn får råd om opførsel på cyklen

Dansk Cyklistforbund Gladsaxe indbyder alle børn 6-12 år til Trafiklegedag lørdag 25. april mellem kl.11 og 13 på pladsen foran Gladsaxe Rådhus.
Det starter med et grundigt check af cykelhjelmen, hvorefter børnene på manøvrebanen på en udfordrende måde får trænet deres færdigheder på cykel : slalom, præcis stop, vippebræt etc.
På et vejnet – optegnet med kridt kan man køre helt frit, men må naturligvis overholde hajtænder m.m. Tre steder afbrydes kørslen med spørgsmål om trafik, cykeleftersyn og demonstration af cykelhjelm. Der er også relevante pjecer om børn og trafik til forældrene.
Trafiklegedagen skal lære børnene at cykle og give dem cykelglæde, så der er god grund til at møde op på Gladsaxe Rådhusplads på lørdag mellem 11 og 13. Det tager cirka en halv time at være med, alle får en præmie med hjem.
Sidste år deltog 72 børn.
Husk cykelhjelmen.