- Gladsaxebladet - https://www.gladsaxebladet.dk -

Verdenseliten er på vej

Lynhurtig opgradering af forhold ved Bagsværd Sø

Først var der tomt og bart. Så kom der nogle teltfolk forbi og vupti, så var der stillet nogle meget, meget store telte op. De står der i 14 dage, så er de væk. Naturen skal gerne ligne igen sig selv til glæde for motionister, folk med hunde i snor og andet godtfolk.
Gladsaxe kommune er ikke forvænt med idræt på allerhøjeste niveau, hvor nogle af verdens bedste sportsfolk kommer for at konkurrere. Men i den kommende weekend er der World Cup på Bagsværd Sø. Kanoroere og kajakroere dyster på livet løs, og Danmark vil være langt fremme i nogle af disciplinerne. Henriette Engel fra 361 er jo verdensmester i toerkajak sammen med Værebroborgeren Emma Aastrand fra Maribo
Blandt de mest imposante bygningsværker er et stort telt med en 1. sal oppe på bakken ved målområdet. Det er noget andet end det traditionelle villatelt.
Parkeringsområdet ved Regattapavillonen er også optaget af et stort telt, så der kun er få pladser. Så det er smart at tage cyklen eller gå til søen.
Lørdag kommer kronprins Frederik forbi for at se på lokaliteterne og tale med de aktive og ledere.