Naturligt at frygte døden
Præst-Merete-Sølling-01-19-15.jpg
Sognepræst Merete Sølling tænker ofte over livet og døden og selvom tvivlen kommer af og til, så finder hun tro og håb i kristendommen. Foto: Kaj Bonne.
Endeligheden er angstprovokerende

”Frygten for døden er et vilkår for alle mennesker. Det er noget, vi har med os, og som vi bliver mindet om af og til,” fortæller Merete Sølling, der snart har været sognepræst i Søborg Kirke i 25 år. Hun møder både frygten for døden hos børn, voksne og sig selv engang imellem. Hun forklarer, at det der karakteriserer os som mennesker er, at vi kan reflektere over livet.
”Vi er bevidste om, at vi ikke altid har været her og at vi engang skal herfra, og fordi ingen kan give klare svar på, hvad der sker, så efterlader det os med en frygt eller en tvivl.”
For mange mennesker er det en ubehagelig følelse at frygte døden. Noget de forsøger at undgå at tænke på, men for Merete Sølling er det en helt naturlig følelse. Noget der kommer og går. Og derfor skal vi være parate til at kunne tale om det. Sætte ord på det mener hun.
”Da jeg var barn gennemlevede jeg forskellige stadier af angst. Først var det tordenvejr, så var det ildebrand og senere blev det klart for mig, at det egentlig overordnet handlede om frygten for at dø.”
I kirken møder Merete Sølling mange mennesker, der spørger til, hvordan de skal forholde sig til frygten for døden. Kristendommen forkynder, at kærligheden er stærkere end døden. Men det er et spørgsmål om tro, for beviser får vi jo ikke i denne verden. Mennesker der tænker, at der ingenting findes efter døden har en større risiko for at lade tankerne kører i en sort spiral. Endeligheden er angstprovokerende.
Noget af det hun lægger vægt på er, at hvis døden bliver betragtet som noget endeligt. Noget, hvor der ikke findes ”noget” efterfølgende, vil det for mange være forbundet med dybere frygt end for de mennesker, der tror på, at der er ”noget” efter døden.
”Selvom jeg selv tror og håber på, at der er noget efter døden, så dukker tvivlen alligevel op af og til. Og det er naturligt. Vi ved jo ikke, hvad der sker,” forklarer Merete Sølling. Og netop det med at tro og håbe er nøgleordene i de råd, hun giver videre til familier, der spørger, hvordan de skal forholde sig.

Tillid skal bevares
”Der er forskel på viden, tro og håb, og det kan man bruge i den her sammenhæng. Man skal for eksempel aldrig fortælle sine børn at man ved, der sker det og det. Men kan sige ”jeg tror eller jeg håber,” fortæller Merete Sølling og pointerer, at børn i dag møder mange forskellige meninger og holdninger til døden, og derfor er det vigtigt, at forældrenes tillid og troværdighed ikke bliver sat over styr.
”Når man fortæller et barn, at man ved, at morfar er blevet en stjerne eller at der er et liv efter døden, så vil man komme til kort, når barnet bliver ældre og finder ud af, at det ikke nødvendigvis er sandheden eller at folk har forskellige meninger. Derfor er det bedre at tale om hvad man selv tror og håber, når man skal forklare sine børn om døden,” fortæller Merete Sølling,
”Det handler om at være ærlig, og ikke nødvendigvis om at have de rigtige svar.”
Merete Sølling er stor tilhænger af, at man aldrig fortæller sine børn noget, man ikke selv tror på.
”Man må være sig sin tro og tvivl bekendt, kun sådan kan man være en troværdig forælder. Derfor kan det være en god idé at reflektere lidt over, hvad man selv tror og håber på, og så give det videre. Det er en rigdom og det giver ro, at man har nogle ord at sætte på emnet.”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top