AB Gladsaxe er under massivt pres i bunden af 1. division, men håbet om – i lighed med i fjor – at undgå nedrykning i allersidste øjeblik fik ny næring med 2-1 sejren 2. pinsedag hjemme mod Viborg, der allerede er klar til Superligaen.
Nichlas Rohde bragte AB Gladsaxe på 1-0 efter 67 minutter, og Jonas Henriksen øgede til 2-0. I tillægstiden fik Viborg reduceret ved Serge Deble.
AB Gladsaxe tager lørdag imod Vendsyssel, der trænes af den tidligere AB-træner Ove Christensen. Nordjyderne har også den tidligere AB Gladsaxespiller Bjarke Jacobsen i truppen.
Med to kampe tilbage er AB Gladsaxe (29) tre point efter Fredericia (32), der imidlertid har en langt bedre målscore med minus 12 mål (25-37) end AB Gladsaxes minus 26 (30-56).
Fredericia skal lørdag til Skive og næste lørdag til Herfølge for at møde HB Køge. Får Fredericia mere end et point i de to kampe skal AB Gladsaxe dels vinde sine to kampe mod Vendsyssel hjemme og ude mod AGF, har sikret sig oprykning til Superligaen, dels score mange, mange mål.
Det sidste afsnit er forkert. Fredericia kan godt få to point, hvilket “bare” kræver at AB vinder de to sidste kampe.