”Den lille Skole” fyldte 65 år
lilleskole.jpg
Når 700 skal have lagkage, så skal der jo bages i den store afdeling. Foto: Privat.
700 kom til festlighederne

Den lille Skole på Gammelmosevej – Danmarks ældste lilleskole – ikke så langt fra Stengård Kirke Skolen blev i lørdags fejret af omkring 700 gæster ved den årlige sommerfest, og det gik ikke stille for sig.
Den lille Skole havde i dagens anledning fået Farum pigegarde til at komme og trutte festlighederne i gang. Det skete med et optog ned ad Gammelmosevej til skolen, som i lørdags var lavet om til festplads med boder, revy, musik, mad og meget mere.
I løbet af dagen blev der givet flere eksempler på Den lille Skoles stærke kreative faglighed. Blandt andet ved det imponerende udendørs teaterstykke, hvor ikke færre end 180 børn optrådte sammen.
Fødselsdagsbarnet er, trods sin høje alder, i rigtig fin form. Skolen oplever en stor positiv interesse for sin særlige skoleform, hvor fokus på fællesskabet og på elevernes trivsel, går hånd i hånd med en høj prioritering af både den boglige og den kreative udvikling.
I 1950 startede skolen med 7 elever, og i dag har 230 børn deres skolegang i de gamle bygninger.
Og at fællesskabet og den gode trivsel har det endog rigtig godt på skolen, er ingen i tvivl om efter den forrygende sommerfestfest i lørdags…..

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top