- Gladsaxebladet - https://www.gladsaxebladet.dk -

Folkekoret til fællessang i Berlin

65 korister fik en stor oplevelse i den tyske hovedstad

Gladsaxe Folkekor havde ideen, og det berlinske Johannischer Chor var straks med på tanken om en fælleskoncert i den tyske hovedstad. I sidste måned tog 65 korsangere og venner af Gladsaxe Folkekor på en firedages bustur.
De to kor kender i forvejen hinanden fra korsammenkomster her i kommunen i 2070 og 2010. Dagen før fælleskoncerten var seriøsiteten i højsædet. Der blev øvet i tre timer, så fælleskoncerten, hvor de to kor sammen med Elton John-fortolkeren Nicolaj Holmboe optrådte foran et begejstret publikum, forløb som den skulle i Charlottenburg.
Dagen efter fælleskoncerten sang Gladsaxe Folkekor ”solo” i Kreuzberg. Igen blev koncerten afviklet foran et entusiastisk publikum, fortæller Hans Jørn Vestergaard fra Gladsaxe Folkekor.