”Landsbysamfundet” Mørkhøj fik stoppet grafitti
Klub-i-Mørkhøj-04-27-15.jpg
Jens Ove Lysemose ved den infoskærm, der er med til at koble unge og ældre sammen i Mørkhøj. Foto: Kj Bonne.
Lokal opbakning førte lynhurtigt til gerningsmændene

Pensionisterne er med, når de går formiddagsture eller lige er i Dagli´ Brugsen på Rybjerg Alle for at handle. Gårdmændene i boligselskaberne lægger mærke til mange og meget – sådan lidt i stil med gamle dages landbetjent i de små byer. Kriminaliteten i Mørkhøj er faldet markant de seneste år via et samarbejde med adskillige instanser. Faktisk helt op til 25 procent på den side af Mørkhøj, der grænser op til Herlev. SSP-samarbejdet fungerer rigtig godt.
Og for nylig blev to ”graffitikunstnere” fanget efter to dage. Jungletrommerne gik lynhurtigt, og så var der styr på tingene.
-Det var to gutter på 16 og 17 år, der havde været lidt for kreative, og det kom til at koste dem dyrt. Der skulle lægges et pænt stort beløb for at få fjernet graffitien. Ikke sådan at tæppet blev revet fuldkommen væk under dem, men i hvert fald så mange penge, at det kunne mærkes, fortæller Jens Ove Lysemose, der er leder af Torvegaard Ungecenter på Rybjerg Alle.
-Vi fik fin støtte af en af fædrene til drenge, der bakkede os fuldkommen op og fik forklaret, at det var noget skidt, der lavet – og så skal vi videre i tilværelsen, siger Jens Ove Lysemose.
For et par år siden blev der lavet en hul i muren i ungecentret ud til Rybjerg Alle. Der blev sat en stor informationsskærm op, og når folk er ude for at gå tur, studerer de lige, hvad der er gang i inde i klubben.

Lektiecafe
-Vi bruger også nogle af vore lokaler som lektiecafe for Mørkhøj Skole, fordi vi kan byde på langt bedre faciliteter, hvor vi både har gode it-løsninger og gode lokaler, fortæller Jens Ove Lysemose.
Der er et leben af den anden verden i ungecentret, når medlemmerne kommer fra skole.
-For mange år siden gravede man selv ud til et lille svømmebassin med en vandtemperatur på 27 grader og en dybde på 90 cm. Det bruges flittigt selv i dårligt vejr, og mange har lært at svømme lige netop der.
-Vi har selv bygget en klatrevæg udenfor, og der er mange kaninbure i en andet lokale, fortæller Jens Ove Lysemose, mens han viser rundt i lokalerne, hvor der er så rent og ryddeligt at det næsten er svært at forestille sig, at det er en institution for børn og unge.

Klub i Mørkhøj 02 27-15
Der er gang i det lille bassin uanset vejret. Hele herligheden koster 500 kr. om måneden at holde i drift.
Kaj Bonne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top