Endelig!
Bodega.jpg
En gravko kan vist godt være et meget smukt syn – i hvert fald når den fjerner bygninger, der i den grad har skæmmet et område Foto: Niels Rasmussen
Søborg Bodega jævnes med jorden

I mange, mange år har den gamle Søborg Bodega over for Søborg Kirke været en torn i øjet på naboer og forbipasserende. År efter forfaldt bygningen, der i den grad blev smurt over med graffiti.

Lejlighedsvis dukkede der byggeprojekter op, så man kunne tro, at nu ville bygningerne blive fjernet

Men nu sker der noget. Lejerne i den hvide bygning ved siden af bodegaen skulle være ude 1. maj, og i et par måneder lå alt stille hen.

Men i går var der fuld fart på. Mursten, træværk, metal og andre elementer blev fjernet af en stor gravko.

Næste fase bliver så opførelsen af et stor byggeri, der i hvert fald hos en del af naboerne overhovedet ikke vækker begejstring. De er utilfredse med højden på byggeriet og de skyggevirkninger der følger med – sådan lidt a la den stor NCC-bygning på Tobaksgrunden.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top