45 lokale kunstnere udstiller
Udstilling-01-34-15.jpg
To af Sommer-udstillingens kunstnere diskuterer. Det er Emil Nissen, som ser både kanin og gulerod i Kirsten Møller Madsens maleri ”Din fantasi”. Kirsten Møller Madsen har udstillet ved flere lejligheder på Thorasminde. Emil Nissen er med på Gladsaxes 26. Sommerudstilling med ”Dragon Beard”. Foto: Kaj Bonne.
Gladsaxe-borgere viser deres kreative sider på Sommerudstillingen

Jazz Derude’ spillede. Borgmesteren holdt tale. Solen skinnede. Og 45 kunstnere udstillede deres værker på Gladsaxes 26. Sommerudstilling.
Årets udstilling, der vises på Gladsaxe Kulturhus – Telefonfabrikken, løber frem til den 30. august. Til ferniseringen i fredags holdt borgmester Karin Søjberg Holst (A) velkomsttale til de mange fremmødte, der ud over kunstværkerne også nød et glas champagne. Endvidere stemte gæsterne på det billede, som de syntes skulle modtage årets publikumspris
Som borgmesteren kunne afsløre i sin tale, så var den yngste udstiller blot 12 år og den ældste 88. 32 kvinder og 13 mænd deltog med hver sin særlige udtryksform, farvekomposition, teknik og stil.
– Vinderen af årets publikumspris vil pryde næste års plakat og invitation, sagde borgmesteren, inden gæsterne gik rundt og vurderede, hvad der faldt mest i deres smag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top