Glad bokseformand
Bokseklub er kommet sig efter vandskaden

Gladsaxe Bokseklub åbnede planmæssigt sæsonen i går den 3. august. Hvad der for blot tre uger siden virkede helt uoverskueligt, da bokseklubbens lokaler på Gladsaxevej stod under vand, er nu blevet afløst af en tro på fremtiden.
Da vi talte med formanden Jean Clausen var han ikke sen med at uddele ros til kommunens folk: – Idrætsinspektør Holger Kortbek, stadioninspektør Lars Køhler og Kristian Ferdinand har været helt fantastiske. Jeg synes virkelig, at kommunens folk har hjulpet os godt og effektivt.
I øjeblikket er gulvtæppet ved at blive lagt – og når det er sket, så er bokseklubben, der går i gang med sin sæson nummer 100 klar til at køre på fulde omdrejninger.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top