- Gladsaxebladet - https://www.gladsaxebladet.dk -

God start for seriehold

Sejre til Gladsaxe-Hero og Bagsværd

Både Gladsaxe-Hero i serie 1 og Bagsværd Boldklub i serie fik en god start på sæsonen med sejre.
Gladsaxe-Hero var på besøg hos Farum og kunne tage hjem med en sejr på 3-2.
Næste opgave er hjemme på lørdag mod oprykkerne fra Gribskov. De fik 1-1 i deres første kamp mod AB.
I serie 2 vandt Bagsværd med 4-1 over Greve efter en turbulent forestilling med et væld af gule kort og dermed mange 10 minutters udvisninger.
Kampen indeholdt 9 gule og et rødt kort, 5 mål, 1 brændt straffespark samt 2 underkendte mål. Kampen startede skidt for Bagsværd som i de første 45 min fik 2 gule kort samt 1 mål i mod sig. Greve scorede på en for kort tilbagelægning fra Bagsværds back. Greve var i den første time det bedst spillende hold uden at spille sig til store chancer. Efter pausen fik Patrick Markussen udlignet på frispark, Greve fik et rødt kort og Bagsværd fik herefter overtaget i kampen. Angpal Singh scorede til 2 – 1 og unge Jeppe Rydell scorede yderligere 2 gange. Greve brændte et straffespark og Bagsværd fik 2 mål underkendt.
 
-Vi fik 3 vigtige point mod de helt store oprykningsfavoritter. Vi kan derfor kun være tilfredse med første kamp, og vi glæder os til de næste kampe i serie 2, siger træner Flemming Bockelund..