Heste i klubregi
Gladsaxe Kommunes beslutning om at nedlægge hestehold på skoleklubber er besynderlig.

Læser man sagsfremstillingen, er den mangelfuld. Man ’glemmer’ de fleste tidligere brugere, da forvaltningen af uransaglige årsager har kædet skolereform og klubreform sammen og nu forhindrer de ældre elever i at deltage. Vupti: Færre brugere til hestene – det ser dyrt ud på papiret.
Dernæst vælger politikerne at et resterende hestehold skal bibeholdes på en klub med begrænset kapacitet, der allerede efter gråd og tænders gnidsel har mistet hestene – og børnene oplevet deres heste blive aflivet. Vel at mærke en klub hvis fremtid af politikerne betegnes som ’uafklaret’?
Kong Christian VII plantede skov for at genopbygge den danske flåde. Det var fremsynet, kan man sige – det tager hundredevis af år. Vi har brug for nutidige politikere, der tænker langsigtet og sætter sig ind i sagen – ikke at flere børn skuffes.
Kære Børne og Undervisnings Udvalg: Hesteholdet var en livsstil for mange brugere. Ikke kun en times ridning om ugen. Tag en diskussion om udviklingen af hele klubområdet med de strategiske briller på, og lad jer ikke nøje med mangelfuld rådgivning og kortsigtede beslutningsoplæg på enkeltområder!
En skuffet forældre til en ulykkelig bruger af klubtilbuddet.

Jens K. Jensen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top