Idrætsanlæg smadret
Idrætspark-Hærværk-01-34-15.jpg
Tråddørene blev omhyggeligt fjernet efter en større indsats, mens det ikke tog mange øjeblikke at smadre glasset. Foto: Kaj Bonne.
Døre stjålet og glas smadret for 80.000 kr.

Dårligt var padel-tennisbanen på Gladsaxe Stadion taget i brug, før den blev smadret, så den ikke kan bruges i mange, mange uger. Der er tale om både tyveri og rendyrket hærværk. Og umiddelbart ser det ud som om det vil koste op mod 80.000 kr. at få ført banen tilbage til den oprindelige stand.
-Og det er penge, der skal tages ud af det samlede budget for anlæggenet, så det kommer til at gå ud over andre aktiviteter, siger idrætschef Holger Kortbek.
Det ser ud som om, der har været to forskellige episoder. De to metaldøre ind til banen blev fjernet med møje og besvær.
De mange glasruder, der omkranser banen er til gengæld bare smadret ”for sjovs skyld”.
Man kan få glas som der bruges omkring ishockeybaner. Det kan holde til ekstreme belastninger, men det kan ikke bruges til padelbaner.
-Når anlægget er ført tilbage til den oprindelige stand, vil der blive sat adskillige videokameraer op lige som det i fremtiden ikke bliver muligt at køre ind på anlægget efter 16. Vi sætter en bom op, så de mange aktive kan færdes helt sikkert inde på anlægget,
siger Holger Kortbek.
For Gladsaxe Tennis og Padelklub og for Bagsværd Tennis Klub er det brandærgerligt at banerne ikke kan bruges.
Det er både Jesper Nielsen fra Bagsværd og Gisle Ag fra Gladsaxe enige om.
-Padeltennis er en sjov blanding af tennis og squash, og vi var ved at komme godt i gang. Når banen er klar igen håber vi på at lave et Gladsaxemesterskab, hvor også AB kan være med, siger de to.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top