- Gladsaxebladet - https://www.gladsaxebladet.dk -

Klar til finale

Søborg Petanque Klub er inde i en god stime
Der er som om vores lokale petanqueklub har medvind i år. Det har været en sæson hvor klubben har sat sit mærke som en af de mest sejrrige i hovedstadsområdet.
Dette blev yderligere slået fast da et af klubbens 6-mands hold i weekenden vandt distriktsmesterskabet. Et mesterskab klubben aldrig har vundet før.
Sejren betyder at Søborg Petanque Klub nu skal repræsentere hovedstadsområdet i kampen om landsmesterskabet. Dette afholdes i slutningen af september på sydsjælland.