Motiverede skakpiger
Skakpiger.jpg
Ni piger spillede skak i en hel uge. Dermed dementerede de påstanden om, at skak kun er for drenge. Foto: Privat.
Ni piger spillede skak i en hel uge

Det er bundet op på traditioner. På menneskers indstillinger. Og fordomme: skak er ikke rigtig noget for piger.
Sådan har det nu aldrig været for skoleskakleder Helge Neesgård-Madsen, der i næsten 40 år har været en ildsjæl for skoleskakken i Gladsaxe Kommune. Og i forrige uge havde han sammen med tre kvindelige instruktører ni piger på en uges skaklejr på Atheneskolen.
– I alle de år jeg har undervist i skak, har jeg aldrig oplevet så motiverede skakspillere. Ni piger kom mandag morgen, og de fulgte undervisningen frem til fredag eftermiddag. Alle ni kom hver eneste dag. Det var ikke et eneste afbud, det er ret uhørt.
Instruktørerne Carina – der i parentes bemærket har spillet på landsholdet og i øjeblikket er Danmarks sjettestærkeste damespiller – Linnea og Katinka har alle spillet skoleskak i Gladsaxe. Nu giver de deres viden videre til pigerne.
På denne specielle lejr i uge 31 var der ingen drenge blandt deltagerne. Pigerne kunne stille og roligt fordybe sig i det herlige spil med de uendeligt mange muligheder.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top