Ønsker overblik over flygtningesituationen
Konservativt byrådsmedlem stiller spørgsmål til borgmesteren

Det konservative byrådsmedlem Lars Abel har stillet spørgsmål til borgmester Karin Søjberg Holst (A) for at få et overblik over flygtningesituationen i Gladsaxe.
”Borgmesteren opfordres til at redegøre for, hvilke forpligtelser Gladsaxe Kommune gennem de seneste 5 år har påtaget sig i forhold til modtagelsen af flygtninge og asylansøgere, samt hvilke forventninger vi har til udviklingen i de nærmest kommende år.
Hvilke muligheder har byrådet for at bistå og inddrage civilsamfundet yderligere i arbejdet med at aktivere og integrere disse mennesker ? Her tænkes først og fremmest med bolig og daglig overlevelse, men også i forhold til uddannelse, arbejde og fritidsliv. Byrådet opfordres til at bistå disse mennesker bedst muligt i samarbejde med foreningslivet (især idræt og kultur), skoler, andre uddannelsesinstitutioner og det lokale erhvervsliv, således at de kan føle sig velkomne i Danmark og i Gladsaxe.” Sådan lyder spørgsmålet fra Lars Abel.
Hvilke konkrete informationer, f.eks. antal mennesker, oprindelsesland, køn, alder, uddannelse etc., er kommunen i besiddelse af?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top