- Gladsaxebladet - https://www.gladsaxebladet.dk -

Sol, sommer og sorte bælter

90 karatekæmpere tog på sommerlejr

Kalundborg var igen rammen om Gladsaxe Karate Klubs store årlige sommerlejr og det blev til masser af træning, sociale aktiviteter og stor-graduering.
90 deltagere var med da i alt 19 karate-træningspas, strandture, ninja-natteløb, frisbee-golf, god mad og socialt samvær satte dagsordenen, da Gladsaxe Karate Klub for 4. år i træk holdt sommerlejr i Kalundborg.
Som i de foregående år var Gladsaxe Karate Klubs sommerlejr også forum for årets største bælte- graduering, og 70 af deltagerne kunne efter nogle hårde præstationer under en brændende sol påføre sig helt nye bæltefarver. Der fandt også en større sortbælte-graduering sted og de omfattende prøvelser gav følgende flotte resultat:
Klubbens formand og seniorinstruktør Henrik Søgaard – sortbælte 4. dan
Instruktør Lennart Bruun sortbælte – 2. dan
Chefcoach Anders Iversen sortbælte – 1. dan