Spring og hop i tusindvis
Gymnastik-01-33-15.jpg
Spring ud i pomfritgraven var populært, så køen var lang. Foto: Kaj Bonne
Gymnastik har været et vaskeægte sommerhit med 440 deltagere

Hvis du tror, at gymnastik er en døende idrætsgren, så lider du af en vildfarelse. Tag for eksempel denne sommer, hvor GIF Gymnastik i modsætning til de foregående havde sommerferieaktiviteter i hele seks uger. – Vi plejer kun at have tre uger, fortæller Anette Bundgaard fra GIF Gymnastik.
Og der har været god grund til at fordoble antallet af uger. I fire af ugerne deltog 80 børn, og 60 børn deltog i hver af de sidste to uger. – I alt har vi haft 440 deltagende børn i år, og de er blevet vejledt af 52 af vores dygtige instruktører – mange af dem er blandt Danmarks bedste springere inden for TeamGym, siger Anette Bundgaard.
Gladsaxe Bladet var på besøg i Gyngemosehallen på den allersidste aktivitetsdag, hvor 80 børn blev guidet af ni af klubbens instruktører, blandt dem er både Nino Schunck og Trygve Granat TeamGym-gymnaster.
Egentlig havde man forventet at 80 børn ville larme mere: – Men børnene har virkelig været igennem nogle dage med mange spring og hop, så de er nok ved at være kørt trætte, siger Trygve Granat, der kan garantere for, at lydniveauet sagtens kan være anderledes højt.
– Det er herligt at se, hvor meget de nyder at dyrke gymnastik. Særligt pomfrit-graven er populær. Her kan de virkelig udfordre sig selv. Også spring fra høje ting og øvelser med fart på er noget, som de finder sjovt, siger den 20-årige Trygve Granat, der netop er blevet student fra Nørre G.
Arbejdet som instruktør for børn har inspireret Trygve, så han håber, at han kan blive lærervikar i Gladsaxe Kommune efter sommerferien.
Mange af børnene, der har prøvet gymnastikken i sommerferien, bliver så interesserede, at de vil dyrke spring og hop i mere velorganiserede rammer.
– Vi kan desværre ikke optage alle. En del bliver nødt til at starte på venteliste, siger Anette Bundgaard.
I GIF Gymnastik har de fyldt Gyngemosehallen til bristepunktet, ligesom de bruger hal 2 i Gladsaxe Stadionhal. GIF mangler i øjeblikket faciliteter. En ny hal – eller gammel – vil gøre underværker.
Gymnastik 02 33-15
Børnene var i god hænder i Gyngemosehallen.
Foto: Kaj Bonne.

Gymnastik 03 33-15
I løbet af de seks uger, hvor GIF Gymnastik havde sommerlejr deltog 52 instruktører.
Foto: Kaj Bonne.

Se mange flere fotos på http://gladsaxebladet.fotokajbonne.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top