- Gladsaxebladet - https://www.gladsaxebladet.dk -

Værebro fik god start

VB 1968 fra Værebro er tilbage i sjællandsserien, og åbningen på den nye sæson gik glimrende. Naboerne fra Liria i Hjortespring kom forbi og opgøret endte 2-2 efter en yderst intens fight, der kastede fire gule og et rødt kort af sig.
VB 1968 kom foran på et straffespark begået mod Brian Nielsen. Mauricio Ortiz scorede.
Brian Nielsen gjorde dets elv til 2-0 på en drønende helfugter fra kanten af straffesparksfeltet, men Liria fik reduceret til 2-1 før pausen.
VB 1968s Christo løb ind i et rødt kort fem minutter inde i 2. halvleg, og det gav Liria mere plads, så det også endte med det udlignende mål.