VB 1968 holder fast
Brede blev besejret med 1-0

VB 1968 fra Væørebro klarer sig foreløbig særdeles fint i sjællandsserien. Efter 1-1 i den første kamp mod Liria blev det til 1-0 ude mod Brede, der også er oprykker.
VB 1968 var ekstra motiveret af en melding fra Brede, hvor man mente, at VB 1968 senest havde været heldige med at vinde det indbyrdres opgør.
I det 60. minut faldt så fars hammer, da Mauricio Ortiz scorede til 0-1. Undervejs fik VB 1968 to gule kort, men det lykkes ikke Brede at udnytte overtalsmulighederne. Så mon ikke Brede efterhånden erkender, at tre tabte kampe i træk ikke har noget med held at gøre, noterer man på klubbens hjemmeside
I serie 1 havde Gladsaxe-Hero besøg af FC Gribskov, der er oprykker, og det blev en slem skuffelse for hjemmeholdet. For det lykkedes at spille sig frem til en lanmg række chancer heriblandt skud på stolne. Men mål blev det ikke til.
Til gengæld var gæsterne yderst effektive. Så FC Gribskov scorede tre mål og vandt således 3-0.
Gladsaxe-Hero var uden fire af de normalt bedste spillere, og det er der ikke råd til i en række, hvor man kun spiller om nedrykning i en halvsæson og de fire dårligt placerede hold må ned i serie 2
.
Point til Bagsværd
Bagsværds 1. senior i serie 2 mødte Måløv i sæsonens anden kamp. Bagsværd kom foran efter 25 minutter ved Patrick Markussen direkte på frispark. Samme spiller fik kort efter gult kort og Bagsværd mistede momentum og Måløv fik udlignet. Måløv kommer yderligere på 2 1 i anden halvleg grundet en teknisk fejl fra Bagsværds målmand. Bagsværd kommer på 2 2 ved Daniel ”D” Andersen, som kom først på et indlæg fra Rene Sørensen. Der blev ikke scoret yderligere i kampen.
-Vi fik 1 point mod en fysisk stærk modstander på en svær udebane. I bestræbelserne på at blive i rækken holder vi stadig de rigtige hold bag os i tabellen. Set i lyset af at vi i sæsonens første 2 kampe har manglet vores anfører og har flere nøgle spillere skadet, er vi tilfredse med de 4 point for de første 2 kampe. Vi er overbeviste om, at der ligger mange flere point til os i serie 2, siger træner Flemming Bockelund.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top