AB fik revanche
AB-Martin-Nielsen-01-34-15.jpg
Martin Nielsen styrede midtbanen og ligner et godt bud på at få bundet spillet ordentligt sammen. Foto: Kaj Bonne.
Bragende flot kamp af Martin Nielsen på midtbanen

I forrige runde tabte AB med 1-4 ude mod B 1908 efter at haveskabt et hav af chancer og leveret en stribe grove personlige fejl, der virkelig blev straffet.
Så der skulle tages revanche i den modsatte kamp på Gladsaxe Stadion.
Og da de 90 minutter var overstået, havde AB vundet og givet de 412 tilskuere endnu mere grund til at undre sig over resultatet i den første kamp.
B 1908 blev virkelig sat til vægs på Gladsaxe Stadion.
Ganske vist blev der leveret endnu et fjumremål, så B 1908 kunne komme på 0-1.
Men da Andreas Moos smart sendte et frispark uden om muropdækningen til 1-1 tippede kampen fuldkommen.
B 1908s ellers meget velspillende keeper Oliver Korch tabte en ufarlig bold, så Tobias Thomsen kunnede heade AB på 2-1 og i 2. halvleg flugtede William Kvist, så bolden hoppede over i modsatte hjørne til 4-1.
Undervejs var Emil Holten blevet snydt for et straffespark. Han tog et langt træk, men var faktisk tæt på bolden, da han blev jordet af Oliver Korch. Det var også den eneste fejl dommer Paw Johansen lavede i den kamp, hvor begge hold ville spille fodbold.
Kampens store oplevelse var ABs Martin Nielsen, der virkelig trådte i karakter som midtbanestrateg. Det var klasse, der ville noget.
AB spiller allerede fredag aften hjemme mod Hvidovre.
-Vi tror, at publikum vil tage godt imod det spilletidspunkt, siger den sportslige leder Peter Rasmussen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top