K løser udfordringer
Formanden for Liberal Alliance i Gladsaxe, Frank Dahlgaard, gør på disse sider et stort nummer ud af, V og K har indgået budgetaftale med de øvrige partier i byrådet, undtagen DF og LA.

Til det er der blot at sige, hvis man holder sig til, får man indflydelse.
Så blot 3 simple spørgsmål til Frank Dahlgaard.
Er LA repræsenteret i økonomiudvalget ?
Har LA lagt stemmer til en tiltrængt renovering af Søborg skole ?
Er LA med på en aftale om nedsættelse af personskatten i 2017 ?
Disse 3 spørgsmål kan besvares med et meget simpelt ord på 3 bogstaver.
For en god ordens skyld skal det måske lige bemærkes, budgettet snildt kunne vedtages af rød stue alene. S, EL og SF sidder jo som bekendt på 14 af de 25 pladser i byrådet.
Man bare rolig, LA. Mens I ligger i hængekøjen sammen med DF, løser vi andre de udfordringer, der nu engang skal løses med et borgerligt fingeraftryk, vel at mærke.

Mogens Busk Sørensen
Konservativ

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top