Rekorddag ved Lyserød Lørdag
Lyserød-Lørdag-40-14.jpg
IF Bytoften stiller selv med 32 kvinder i årets turnering. I lyserødt tøj sponseret af Gladsaxe Bladet. Foto: Kaj Bonne.
IF Bytoften satser på at aflevere over 50.000 kr.

Der var masser af støj på ledningen rent organisatorisk i sidste uge, da IF Bytoften var klar med de sidste forberedelser til Lyserød Lørdag 3. oktober på fodboldbanen ved Gladsaxe Skole. Arrangementet med undertitlen ”Støt brysterne” i kampen mod brystkræft.
-I skal flytte til området bag Høje Gladsaxe Skole, for jeres bane kan ikke tåle belastningen, lød beskeden fra en kommunal embedsmand.
-Når banen kan holde til at 200 skolebørn løber rundt på den en vinterdag, så tror jeg godt, at den klare, at der 200 kvinder i kondisko en eftermiddag i efteråret. Og den holdning gjaldt i hele bestyrelsen, så vi bliver hvor vi er, siger Bytoftens formand Thomas Dreyer.
Han kontaktede et par politikere, og så blev der ryddet et par misforståelser af vejen.
Et af argumenter for at flytte var, at det ville koste ca. 40.000 at rette banen op efter arrangementet. Den forklaring kunne man ikke lige nikke genkendende til i fodboldklubben.
-Men nu kører vi planmæssigt. Og det ser forrygende ud. Vi har otte herreseniorhold om formiddagen, og vi har 24 damehold om eftermiddagen. Faktisk har vi desværre måttet sige nej til fem damehold. Der er et hav af aktiviteter for børn, der er masser at spise og drikke, der bliver stor fest om aftenen i vores 180 kvm store telt. Og vi har fået masser af gaver fra firmaer og privatpersoner til vores lotteri. Der er 1.500 lodder, og der er over 100 gevinster. Og mange af dem er endog meget store, fortæller Thomas Dreyer.
-Ambitionen er, at vi skal kunne aflevere over 50.000 kr. til Kræftens bekæmpelse. Og de første 22.400 kommer fra tilmeldingsgebyr.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top