- Gladsaxebladet - https://www.gladsaxebladet.dk -

Robert Larsen dropper Vester-stævne

Profbokseren fra Bagsværd stiller i stedet op i Hamburg

Det var planen, at Robert Larsen skulle have bokset ved det kommende Vester-stævne den 2. oktober. Her skulle supermellemvægteren fra Bagsværd have bokset sin tredje professionelle kamp mod Puriya Haidar, der har vundet otte af sine ni kampe.
Men Vester-stævnet er i stedet rykket til den 31. oktober og netop denne dato har Robert Larsen sagt ja til at bokse i Hamburg for manageren Mario Pokowietz: – Mario har hjulpet mig meget, så derfor vælger jeg at være loyal over ham, siger Robert Larsen.
Robert Larsen har vundet begge sine professionelle kampe, og hvis han kan holde koncentrationen bør modstanderen Andy Thiele ikke volde problemer i det tyske.
Robert Larsen
Robert Larsen har tilbud om to kampe på samme dato, men han vælger Tyskland fremfor Danmark.
Foto: Jan Løfberg.