- Gladsaxebladet - https://www.gladsaxebladet.dk -

Seriehold topper

VB 1968 og Gladsaxe-Hero har succes

VB 1968 ligger lige nu til oprykning fra sjællandsserien, mens Gladsaxe-Heri i serie 1 er ved at komme godt på afstand af de fire nedrykningspladser. I den række spiller man kun om at undgå nedrykning her i efteråret.
VB 1968 spillede 0-0 mod B 73 fra Herlev i et opgør, hvor spillet ikke fungerede specielt godt for holdene. Brian Viskær var tilbage i VB 1968s mål og var sikkerheden selv de få gange det brændte på.
VB 1968 spiller topopgør ude mod Glostrup på lørdag.
Gladsaxe-Hero var på besøg hos Værløse fra bunden af rækken og vandt 3-1. Næste opgave er mod oprykkerne fra Hundested. Gladsaxe-hero kan tanke masser af selvtillid til forårets kampe.
Point til Bagsværd
Bagsværds 1. senior i serie 2 mødte FC Taastrup på en bane, der var gjort svær af den meget regn. Bagsværd kontrollerede kampen i første halvleg og kom foran 1 – 0 ved Jens Matthiassen. Kampen ændrede karakter i 2 halvleg efter et gult kort til Bagsværd, og Taastrup scorede to gange. I kampens sidste periode gik Bagsværd over til at spille med 3 i bagkæden og med 2 angribere. Hvilket resulterede i et udlignende mål kort før tid. Daniel ”D” Andersen vandt en kamp om bolden i luften over Taastrups målmand, og Kenneth Beyer scorede på riposten.
-Vi er stadig ubesejrede efter 4 kampe, hvilket er tilfredsstillende. Vi skal i de næste 2 kampe møde rækkens 2 tophold Herstedøster IC og B77 Rødovre, kampene mod de 2 hold vil afgøre hvilken vej i tabellen vi skal kigge, siger træner Flemming Bockelund.