Topnavne pryder ungefestival
En række kendte danske kunstnere optræder på Grønnegården på lørdag

En række kendte danske kunstnere optræder på Grønnegården på lørdag
På lørdag – den 5. september – arrangerer Ungdomsklub Gladsaxe ungefestival på Grønnegården, Transformervej, fra kl. 14 til 22. Festivalen er for alle unge i Gladsaxe som går i 7. klasse og op til 18 år. Festivalen er den første af sin slags i Gladsaxe, og der venter de unge et formidabelt program af musik og dans, fra den store open air scene.
Følgende kunstnere spiller på festivalen: Wafande, Cisilia, Basim, Abbaz, Lille, Mic, Marius Bertelsen, HIP HOP korpset, CPH muzik og flere andre.
I pausen mellem de forskellige bands, er der DJ musik fra loungeområdet. Festivalen er bygget op omkring egne lokale kunstnere, blandet med professionelle danske. Vi vil gerne give vores unge kunstnere mulighed for at spille deres musik for lokale unge. Derudover er det motiverende at få lov at stå på plakaten, med de professionelle musikere.
Ud over musikken er der mulighed for at hygge i loungeområdet, snakke med kammerater, købe mad i boderne, spille en fodboldkamp og meget mere. Festivalen slutter med Natfilm kl. 22 i Grønnegårdens lade. Festivalens budskab er fællesskab blandt unge i Gladsaxe.
– Efter at ungdomsklubberne i Gladsaxe blev slået sammen til en stor klub, har vi arbejdet meget på, at de unge møder hinanden på tværs af bydelene, siger faglig leder Henning Neerskov faglig leder fra UK Gladsaxe.
– De unge vil gerne møde hinanden og skabe venskaber på tværs af Gladsaxe. Det ser vi også, når vi afholder fælles sommertur til Kroatien eller tager på fælles skitur til Frankrig. UK Gladsaxe ungefestival er non alcoholic. Vi har mange medarbejdere på arbejde denne dag, et godt samarbejde med det lokale politi og SSP, fortæller Henning Neerskov
Tilstede på festivalpladsen vil også være politiets mobile politistation. Så er du ung i Gladsaxe og går i 7. klasse eller er op til 18 år, er du meget velkommen til at deltage i festivalen, som er gratis.
Yderligere oplysninger kan indhentes hos Henning Neerskov 30 52 93 05.

Gladsaxedagen 18 35-15
I sidste uge optrådte Cisilia på Gladsaxedagen med stor succes. På lørdag er hun med på ungdomsfestivalen på Grønnegården.
Foto: Kaj Bonne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top