Unge roere overpræsterede
Piger fra Bagsværd klarede sig eminent i Sverige

Forventningerne var høje før weekendens Baltic Cup i roning, som i år foregik i Jønkøping. Bagsværds fire roere, 2 x Mathilde, Nikoline og Maria, stillede op for Danmark i U18-rækken og havde på forhånd sat næsen op efter metal. Morten Frank, landsholdets træner, var på forhånd mere end tilfreds, hvis pigerne kunne omsætte deres præstation til et sæt bronzemedaljer.
Og forventningerne blev mere end indfriede. Lørdagens 2000-meter endte efter et meget tæt løb med en flot 3. plads – kun overgået af Tyskland og Polen.
Søndag gjaldt det spurtdistancen på 500 m. De fire roere indledte stærkt og lå længe til guld. Den tyske båd viste sig dog at være en anelse stærkere og trak på de sidste meter fra den danske og vandt med omkring en bådlængde.
-De danske piger leverer en flot indsats, og jeg mener, de har potentiale til meget mere, siger landholdstræner Morten Frank og tilføjer, at der bestemt er basis for at forsøge en udtagelse til VM næste år.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top