Dansk Flygtningehjælp søger indsamlere
Køkkengrej til 8 familier, rent vand til 200 flygtninge eller vintertøj og tæpper til en hel familie

Dette er blot tre eksempler på, hvor langt de 1000 kr. rækker, som en gennemsnitlig indsamler for Dansk Flygtningehjælp får i bøssen på det par timer, en indsamling tager.
Nu leder Dansk Flygtningehjælp med lys og lygte efter indsamlere i Gladsaxe: ”Dansk Flygtningehjælp og jeg opfordrer indbyggerne i Gladsaxe til at gå på gaden med os søndag 8. november, hvor vi samler ind til verdens flygtninge. Dine tre timer gør en betydelig forskel for nogle af verdens mest udsatte flygtninge.” fortæller Erik M. Kjær, der er indsamlingskoordinator for Dansk Flygtningehjælp i Gladsaxe.
Pengene fra årets indsamling er ikke øremærket men bliver brugt til at kunne yde en akut indsats i de områder, hvor behovet er størst. Pt. er der et ekstra stort behov omkring millioner af syriske flygtninge og i Sydsudan.
Meld dig som indsamler hos Erik M. Kjær på 5122 1242 eller emk@polymers@gmail.com og gør en forskel, når Dansk Flygtningehjælp samler ind til verdens flygtninge søndag d. 8. november. Du kan også tilmelde dig hos Dansk Flygtningehjælp på tlf. 3373 5111 eller http://vi-er-der.dk, hvor du også finder praktiske oplysninger om indsamlingen.

1 kommentar om “Dansk Flygtningehjælp søger indsamlere”

  1. Inga meier siger:

    Blev forhindret på vej til indsamling grundet migræneanfald.
    Kh Inga

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top