PET udvider lejemål i Buddinge
PET-01-43-15.jpg
Et diskret navn på postkassen afslører, at PET holder til på Klausdalsbrovej, hvor uvedkommende ikke bare kan gå ind gennem hoveddøren. Nu skal efterretningstjenesten bruge mere plads til at klare sine aktiviteter. Foto: Kaj Bonne.
Efterretningstjenesten får flere kvadratmeter i ejendommen ved S-stationen

Politiets Efterretningstjeneste vil samle endnu flere funktioner i den lejede ejendom på Buddingevej/Klausdalsbrovej. PET har derfor behov for flere kvadratmeter til en styrket indsats inden for beredskab og analyse, skriver Berlingske.
Det er op til Folketingets finansudvalg at godkende en ny aftale, hvor det eksisterende lejemål på 15.000 kvadratmeter udvides med yderligere 5.000 kvadratmeter til kontorer og 5.700 kvadratmeter lager og garage i servicekoncernen Sophus Berendsen tidligere hovedkontor.
PET får en årlig rabat på lejemålet på to millioner kroner, fordi efterretningstjenesten har bundet sig til lejemålet frem til udgangen af 2030.
Det var under overvejelse at bygge nyt, men et nybyggeri ville løbe op i udgifter på ca. 425 millioner kroner. Dette skal sættes op imod den årlige leje, der efter rabatten bliver på 19,3 millioner kroner og at de nye lokaler have særinstallationer for op imod 12 millioner kroner. Samlet set er der dog fin økonomi i den indstilling, som finansudvalget snart skal godkende. Udlejningslokalerne i Buddinge ejes af Topdanmark Ejendomme.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top