Triumf trods sløj start
bagsværdbold.jpg
De rødklædte Bagsværdspillere leverede en formidabel præstation i Spanien. Foto: Privat.
Bagsværd Boldklubs U19-hold slog til i Spanien

Som afslutning på sæsonen tog Bagsværd BK’s U19 drenge en tur til Spanien i efterårsferien for at deltage i en international turnering – Trofoe Malgratense – med deltagere fra 10 nationer. Og det blev en stor triumf for de 14 håbefulde drenge og to trænere.
Busturen tog 31 timer, og det var måske forklaringen på, at den første kamp mod HJHK fra Helsingfors blev tabt 0-3.
Senere blev det dog til sejre mod med 4-0 over VfB Banfe fra Tyskland med 4-0 og 2-0 mod JSG Winterberg
-Resultaterne havde nu flasket sig sådan, at kun to sejre tirsdag kunne bringe os i finalen. To kampe som var mod endnu et tysk hold og ikke mindst mod vores naboer fra AB. Vi vinder kampen mod det tyske hold SV Waldfeucht-Bocket med 1-0, og da AB slog deres modstander med 5-0, var der lagt op til gruppefinalen. Vinderen ville gå i finalen, og taberen ville være færdig i turneringen, fortæller træner Henrik Høj.
I en meget seværdig kamp, med to jævnbyrdige hold, lykkedes det Bagsværd BK at hive en 1-0 sejr hjem, og finalepladsen var sikret!
Finalemodstanderen var Helsingfors, så der var mulighed for revanche.
En meget taktisk første halvleg endte 0-0. Et resultat som Bagsværd nok kunne være mest glad for efter et par store chancer til HJK men godt målmandsspil og lidt held gjorde, at anden halvleg ville blive afgørende. En halvleg, hvor Bagsværd kom ud med stort hjerte og mandsmod, sætter sig igennem i duellerne og langsomt men sikkert kan man se, det finske hold tappes for kræfter, og syv minutter før tid kommer den forløsende scoring ved Christian Sørensen til stor jubel for de mange danske tilskuere på lægterne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top