- Gladsaxebladet - https://www.gladsaxebladet.dk -

Vinelskere strømmede til

Kvickly havde succes med vinmesse

Første år var der 100 deltagere, næste år kom der 20 ekstra og torsdag aften havde 140 køb billet til Kvicklys vinmesse på Gladsaxe Gymnasium.
Kvicklys slagtere havde lavet pølse- og ostebord med hjemmelavede pølser og ved fem forskellige borde kunne publikum så få smagsprøver.
Der var 50 forskellige flasker, så der blev serveret bundskjulere, så alle kunne drage sobre konklusioner, når de skulle beslutte sig for om de ville investere i de gode tilbud, der også var på programmet.
Nytåret nærmer sig jo, så der var også en samling af diverse dessertvine og drikke til at skåle i ved årsskiftet.
-Vi er meget tilfredse med fremmødet – især fordi det jo stiger år efter år – men vi kan godt være op til 200, sagde butikschef Kenneth Mattsson, der havde travlt med at trække flasker op, for der blev gjort solide indhug – selv om der blev hældt beskedent op.
Kvickly 01 44-15
Tidligere souschef Tonny Eriksen mødte op til vinmessen i sin ”gamle” butik og hilste på kunderne og bød på smagsprøver.
Foto: Kaj Bonne.