Festen der blev væk
Ungdomsfest-01-46-13.jpg
I 2013 var der massiv opbakning til festen fra disse unge, der her er bænket sammen med byrødderne Kim Wessel-Tolvig og Ebbe Skovsgaard fra Venstre. Foto: Kaj Bonne.
Kommunen måtte aflyse demokratifest

Demokratiet fik et skud for boven i fredags, da kommunen skulle have holdt sin traditionelle demokratifest, hvor de nye 18-årige inviteres til buffet, foredrag, debat og
underholdning for at markere, at de nu har opnået alderen til at måtte stemme.
Kun 30 havde valgt at melde sig til festen, hvor stand up-komikeren Michael Schøt var inviteret til at underholde. Og med så lav en tilslutning vurderede man, at der ikke var basis for at holde festen, der tidligere har samlet over fem gange så mange deltagere.
Den manglende entusiasme omkring festen kan måske forklares med, at det i fredags var J-dag, hvor juleøllene er tilgængelige, og der var vist også en anden fest, der kolliderede med kommunens fest.
Ved demokratifesten kan man tage temperaturen på de 18-åriges politiske holdninger. De stemmer to gange i løbet af aftenen. Først når de kommer og så når de har hørt diverse partipolitiske indlæg.
Og nu kan man så diskutere om moderne tiders ungdom er helt ved siden af eller om man faktisk selv ikke var et klap bedre, da man var i den alder, og der var udsigt til fest.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top