Forfatter brugte kuglepennen flittigt
Forfatter-signerer-bøger.jpg
Erik Valeur signerer ”Log fra et livsforlis” til forfatterens nye læser Ole Hansen fra Gladsaxe. Foto: Jan Løfberg
Erik Valeur signerede sin nye succesroman i Bog & Idé i Søborg

Der blev talt om gamle dage i Søborg i lørdags. Den populære forfatter Erik Valeur besøgte Søborg Bog & Idé for at signere sin nye roman ”Logbog fra et livsforlis”. Det trak mange interesserede Gladsaxe-borgere til, for romanen er også forbi Søborg, hvor Erik Valeur selv voksede op, gik i Søborg Skole og på Søborg Fritidshjem. I dag bor forfatteren i Valby, men under researchen til romanen var han tilbage i sit gamle kvarter for at suge indtryk til sig.
Romanen har fået kanonanmeldelser. Fuldstændig på niveau med romandebuten ”Det syvende barn”, der udkom for fire år siden. ”Logbog” er kun Erik Valeurs anden roman, men han er allerede så småt i gang med sin tredje roman: – Denne gang skal der ikke gå fire år. Men efter den første bog overraskede det mig, hvor meget tid jeg bagefter skulle bruge på landevejen.
Ole Hansen fra Gladsaxe var en af de læsere som gik målrettet efter en signering af romanen: – Jeg havde læst den flotte anmeldelse i Politiken. Efter at jeg er blevet pensioneret, så læser jeg betydelig flere bøger end før. Tiden bruger jeg også på at spille golf i Brøndby og deltage i Gladsaxe Jazzklubs arrangementer. Jeg har ikke læst Valeurs første bog, men det kan jo være, at jeg gør det, efter at jeg har læst denne.
Alt tyder på, at ”Logbog” bliver en sællert op til jul

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top