Forrygende sæsonstart
kampråb.jpg
Når man er med på et hold, så bakker man naturligvis hinanden op med kampråb. Foto: Privat.
Svømmere hentede 12 regionsmesterskaber

GSC Årgangs- og Aspirant-hold (klubbens årgangssvømmere) var i weekenden af sted til Regionsmesterskaberne.
Stævnet var det første mesterskab i sæsonen 2015/2016, og dermed første indikator på om kanonen er indstillet i den rigtige retning. Stævnet havde for svømmerne lidt forskellig prioritet, men alt i alt blev stævnet brugt på at prøve de ting af, som der er blevet arbejdet med til træning siden sæsonstart. Flere af Årgangsholdets svømmere udmærkede sig på forskellig vis, og svømmerne hev samlet set, over de to dage 12 regionsmesterskaber og i alt 28 medaljer hjem. Holdkapperne for 2003/04 pigerne gjorde rent bord og tog guldet begge dage. Drengenes holdkap nuppede bronzen i 4x50fri.
For de ældste to årgange, 2003-04 piger og 2002-03 drenge endte den samlede PR-procent (personlig rekord procent) på 87% over holdets i alt 115 antal starter. Også svømmerne fra Aspirantholdet, altså 05-06 piger og 04-05 drenge gjorde væsen af sig, og viser, at det arbejde, der er blevet lagt i bassinet til træning, betaler sig. For en del af disse svømmere har det været deres allerførste mesterskab, og på trods af dette slutter de samlet på en procent på 81%, når det gælder forbedringer af de personlige rekorder.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top