Gav bud på at hjælpe flygtninge
SF-flygtninge-02-46-15.jpg
Jakob Mark orienterede om udviklingen på flygtningeområdet. Foto: Kaj Bonne.
SF holdt møde om integrationsmulighederne

Der var lagt op til skarp debat, da SF-Gladsaxe i onsdags havde inviteret borgerne i Gladsaxe til offentlig debat om flygtningesituationen. Hvad kan vi gøre hver især, både nationalt og lokalt?
Jacob Mark, SF’s integrationsordfører i Folketinget, lagde ud med de seneste måneders udvikling på flygtningeområdet, og konsekvenserne for kommunernes integrationsindsats fremover. Han talte for en treleddet indsats: Flygtninge skal komme godt i gang fra dag 1, børnene skal sluses godt ind i børneinstitutioner, skoler og fritidsaktiviteter, og integrationen skal vare hele livet.
Stine Riis, formand for Netværk for Flygtninge og Indvandrere i Gladsaxe, fortalte om Netværkets ugentlige rådgivning af både indvandrere og flygtninge. Målet er at fjerne nogle af de mange barrierer, som folk med anden etnisk baggrund møder i deres vej ind i det danske samfund. I de seneste måneder har mange frivillige meldt sig til Netværket. Hvordan får vi bedst muligt brugt de mange nye ressourcer? Så vi får alle med?
Aftenen sluttede med en opfordring fra SF til Gladsaxe Kommune om, at de flygtninge, der kommer til vores kommune, får den bedst mulige støtte til at komme videre som ligeværdige medlemmer i vores lokalsamfund. Med hjælp fra alle gode kræfter.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top