Ishockey er en kontrast til min tuttenuttede og pæne verden
tommy-edvardsen-v-pantomimen.jpg
Jeg kom engang på pantomimen med en brækket finger fire dage før en premiere. Så spurgte Dronningen: ”Tommy, hvad har De da lavet?” hvortil jeg svarede: ”De vil de ikke vide, Deres Majestæt. Så svarede Dronningen: ”Jamen så spørger vi ikke mere til det.” Foto: DB
Han elsker letheden og den ubesværede ynde, når han selv står på scenen som balletdanser eller instruerer kollegaer på Pantomimen i Tivoli. Men lige så meget elsker han, når hans ishockey hold fra Gladsaxe Bears med deres hurtige skøjteteknik og nogle gange brutale mandefight, får hans adrenalin til at pumpe af spænding

Han elsker letheden og den ubesværede ynde, når han selv står på scenen som balletdanser eller instruerer kollegaer på Pantomimen i Tivoli. Men lige så meget elsker han, når hans ishockey hold fra Gladsaxe Bears med deres hurtige skøjteteknik og nogle gange brutale mandefight, får hans adrenalin til at pumpe af spænding
Af Dorthe Brandborg
58-årige Tommy Edvardsen elsker kontrasten og er en vaskeægte Gladsaxe Bears fan, og han har siden 90érne været formand for fanklubben.
-Fanskaren er skrumpet ind, men der er stadigvæk et par faste gutter som Michael Moffe Andersen, Kim Hansen og Povl Bøjehøj der har holdt ved. Men nu hvor holdet er begyndt at vinde flere kampe, så håber jeg da, at der kommer flere til igen. Jeg er nok den gamle type fan. Jeg har været med i både med- og modgang. Man svigter ikke sin klub, og man bliver jo gode venner med spillerne, fortæller Tommy Edvardsen, inden han sætter sig i uret under hjemmekampen mod Odense.
Der er langt fra de fine strutskørter og make up til det svedige omklædningsrum i Gladsaxe, hvor man ikke går ind, hvis ens næse er for sart.
-Det lå ikke lige i kortene at jeg skulle få en fremtid som balletdanser. Det var min søsters drøm, men da hun skulle til audition på Det Kongelige Teater sammen med vores forældre, gik jeg med. Der fik balletmester Flemming Flindt øje på mig, og prøvede at overtale mig til at danse ballet. Jeg var overhovedet ikke interesseret i det tøsepjat, fortæller Tommy med et grin.
Men på en eller anden måde havde balletten alligevel pirret hans nysgerrighed, for en dag mødte han alligevel op og røg direkte ind på balletskolen uden en optagelsesprøve.
-Jeg blev hurtig bidt af det. Jeg ser det som en sport – en feminin sport, fortæller Tommy, der godt ved at der er mange der tror, at ballet kun er for mænd, der er til andre mænd.
-Men jeg har haft en hel jagtmark af søde ballerinaer, og jeg kunne jo have dem ganske for mig selv. Det har været helt vidunderlig, fastslår Tommy, der har været i forhold med en kvinde gennem mange år og med den samme kvinde har han også en søn.

Nøgen overfor Dronningen
Tommy Edvardsen arbejde på Det Kongelige Teater i 10 år, da han en dag blev spurgt, om han kunne vikariere for en kollega, der var syg.
-Min kollega er ikke vendt tilbage endnu, og det er nu 30 år siden, siger Tommy Edvardsen med et stort og tilfreds smil.
-Jeg er nok sådan en Peter Pan type. Jeg vil ikke være voksen, men jeg kan godt tage voksen beslutninger, indrømmer Tommy Edvardsen og tilføjer, at har det som blommen i et æg.
Jobbet i Pantomimen har også givet ham en masse gode oplevelser. Det er en legeplads for store børn og her kan han få lov til at spille skurk og sjove roller. Tommy Edvardsen er også én af de få, der har haft det privilegie at arbejde sammen med Dronning Margrethe, som efterhånden har lavet adskillige scenografier til Pantomimen.
-Jeg har kendt Majestæten, siden jeg var otte år, og har altid haft et godt samarbejde med hende. Vi taler mest om kulturelle ting, og så drager vi personlige paralleller, fortæller Tommy Edvardsen, der også har humoren tilfælles med Dronningen.
-En dag havde vi en svensker i truppen, og jeg blev ærlig talt lidt irriteret over ham og udbrød: Hvem har også indviet den bro? Jeg kiggede på Dronningen og så, at hun gnæggede af grin. Jeg har sagt mange ting til hende og hun til mig, fortæller Tommy Edvardsen, der også husker, hvordan han har gået rundt nøgen med lille håndklæde om livet, mens Dronningen har været til stede.

Ishockey tager tid
Interessen for ishockey startede med hans gode ven, Carsten Willumsen, der også var balletdanser og bosiddende i Gladsaxe.
-Carsten var meget optaget af ishockey, og kom jævnligt og fortalte, om hvor vild en sport det var. Han sagde ofte: ”Tommy, skal du ikke med?”
Tommy Edvardsen lod sig ovetale, og han så sin første kamp i 1973, hvor Gladsaxe spillede 4-4 mod Rungsted – året efter blev Gladsaxe danske mestre.
-På holdet var der den canadiske spiller Richard David, og med ham spillede holdet et spil, som aldrig før var set i Danmark. Jeg husker også Kim Olesen, som man kaldte næsehornet. Han gik ikke af vejen for et godt slagsmål, fortæller Tommy, der er et omvandrende leksikon, når det kommer til Ishockey.
Privat har balletskoene har da også ind i mellem udskiftet med skøjter.
-Jeg har i flere år spillet Old Boys, men det har jeg ikke haft tid til de senere år. Jeg går da og drømmer om at spille med igen – også selvom jeg på ingen måde er en ørn til at stå på skøjter, indrømmer Tommy Edvardsen. Men han brænder for sporten – dog er det mest kampene i 1. division han følger, for det er jo dér ”hans hold” spiller.
-Jeg elsker den fart og tempo, der er over sporten. Det er en god kontrast til min tuttenuttede og pæne verden. Det er da dejligt at se, at Gladsaxe Bears ligger i toppen i stedet for bunden – der har vi jo ligget og rodet nede de foregående år. Jeg synes, det er positivt at Jacob Volf er kommet til klubben som træner. Han har skabt noget af den ro, som de har manglet. Nu tager vi en kamp ad gangen og glæder os over det, fortæller Tommy Edvardsen.

Ishockey 004 44-15
Sammen med Kim Hansen og Micahel Moffe Andersen følger Tommy Edvardsen næsten alle Gladsaxes kampe.
Foto. Kaj Bonne.

Ishockey 005 44-15
Tommy Edvardsen er en ægte fan, og han har sågar oprettet en fanside på nettet og på Facebook.
Foto: Kaj Bonne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top