- Gladsaxebladet - https://www.gladsaxebladet.dk -

Snigpremiere på Spillestedet

Unge var til koncert på telefonfabrikken

Om ikke alt for mange måneder bør der være etableret et spillested på Telefonfabrikken i nabolokalerne til de lokaler, der allerede i nogle år har været i brug.
Forrige lørdag var der mulighed for at se, hvordan det kan komme til at fungere. Primært skal lokalet bruges som spillested for unge.
Det var Kosmodrom – platformen for kulturevents i Gladsaxe – der holdt koncerten med poptrioen Scarlet Pleasure i Telefonfabrikkens Rå Hal. 250 unge mennesker mødte spændte op på det rå spillested – og gik derfra med alle forventninger indfriede. 25 frivillige fra Gladsaxe var med til at stable det hele på benene – og fik aftenen til at køre på skinner.
I første omgang satsede man på, at der skulle komme 200 tilskuere, men det blev nødvendigt at udvide papaciteten
Koncerten spillede for en total udsolgt sal og hitmaskinen Scarlet Pleasures bankede igennem bl.a. med numrene kendt fra radioen “Windy”, “Under The Palm Trees”, “The Strib” eller “Heat”.
Opvarmning til Scarlet Pleasure var to lokale bands: Hep og Loose Change.
Koncerten er blevet til i et samarbejde mellem Kosmodrom, Ung til Ung i Høje Gladsaxe og KulturSkaberne i Telefonfabrikken.