Annonce
Teenagere strømmer til bowling
Bowling-01-47-15.jpg
Naturligvis bliver der spillet bowling på livet løs. Foto: Kaj Bonne.
Kommunalt initiativ ligner en fuldtræffer

De unge i teenagealderen har ofte ikke et sted at gå hen og samles, og bowlingbanerne stod ubrugte hen.
Men nu er det problem løst i Gladsaxe Sportshal, hvor der er bowlingbaner under badmintonhallen. Teenbowling er sagen
-Teenbowling har vi starter op i foråret 2015, og vi kører fast den anden fredag i hver måned – vi fortsætter i 2016 hvor vi lige nu har planlagt til og med aprilmåned. Teenbowling er et tilbud til kommunens unge i alderen 12-18 år, fortæller Anna Valgreen, der er aktivitetskoordinator.
– Teenbowling er opstået af to grunde: for det første har vi ofte meget få brugere fredag aften i bowlingkælderen og derfor ville vi rigtig gerne lave et arrangement der kunne trække nogle flere ned i kælderen. For det andet så vil vi gerne lave et tilbud til netop de unge, da fredag aften jo som oftest er en ”lukke aften” i ungdomsklubben.
De unge betaler 80 kr pr. deltager og så er der mad, bowling og popcorn mellem 18-21.
Forrige fredag havde vi rekordtilmeldte med 66 deltagere. December måneds teenbowling er allerede fuldt booket, mens der i det nye år stadig er ledige pladser.
Tilmelding sker ved at kontakte bowlinghallen på 39 57 62 40.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top