Unge lærer om folkevandringen
Erasmusprojekt.jpg
Elever og lærere fra ”Erasmus+”-projektet foran et vikingeskib i Roskilde. Foto: Privat.
I den forløbne uge har Gladsaxe Gymnasium været fyldt med udenlandske elever

De deltog i et europæisk finansieret ”Erasmus+”-projekt med titlen “Migration in Europe”. Målet er at gøre eleverne fra de fem partnerlande – Frankrig, Tyskland, Sverige, Italien og Danmark – klar over, at folkevandringer ikke kun har eksisteret i nyere tid, men er et gammelt europæisk/globalt fænomen.
– I dette projekt var fokus på historien for at sikre en grundlæggende forståelse. Derfor var eleverne på ekskursion til Vikingeskibsmuseet i Roskilde, hvor de fik en forståelse for, at vikinger var nogle af de første danskere, der migrerede rundt i Europa, fortæller lektor Niels Bendiksen Green.
Eleverne har også brugt en dag i København, hvor de har dokumenteret migrationens tydelige spor i forskellige bydele. Dette endte med en udstilling fredag i Studiecenter 2 på gymnasiet. Fredag aften var der fællesmiddag med lærere, elever samt forældre, som hver medbragte et måltid.
I foråret 2017 kommer alle partnerlande tilbage til projektets store afslutning på Gladsaxe Gymnasium.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top