Unge udvikler nyt spillested
Her-skal-spillestedet-være.jpg
Her skal spillestedet være - 500 kvadratmeter til musikalsk udfoldelse. Foto: Privat.
Gladsaxes musikinteresserede får chancen for at udfolde sig musikalsk

Et nyt spillested i Kulturhuset Telefonfabrikken på 500 kvadratmeter kommer til at give kommunens unge og andre musikinteresserede store musikalske udfoldelsesmuligheder. Spillestedet bliver udviklet i et samarbejde mellem de unge der skal bruge det og politikerne i Byrådet.
Skal der være rock om fredagen, hiphop om lørdagen eller jazz om søndagen? Hvem skal stå i baren og hvem skal arrangere koncerterne?
Det skal et nyt såkaldt §17 stk. 4-udvalg være med til at bestemme. Udvalget mødtes første gang 16. november, og består af musik-fagpersoner, politikere og særligt udvalgte unge med interesse for musik fra UK Gladsaxe, Musikskolen og Øvekælderen.
De skal være med til at bestemme profilen og rammerne for spillestedet, og komme med en anbefaling til byrådet inden udgangen af 2016.
– De unge har en særlig vigtig rolle i udviklingen af spillestedet. De skal have reel indflydelse på beslutningerne omkring stedet og så håber vi naturligvis, at de vil tage spillestedet til sig som deres eget. Vi havde et rigtig godt første møde i udvalget og jeg ser frem til de kommende debatter med nogle meget engagerede og kompetente unge mennesker, udtaler formanden for udvalget, byrådsmedlem Katrine Skov, som også er formand for Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top