- Gladsaxebladet - https://www.gladsaxebladet.dk -

Byggesag gik imod borger

Statsforvaltningen afviste klage fra Flemming Hansen

”Jeg er rystet, dybt rystet”.
Lød kommentaren fra Flemming Hansen fra Græsmarken 30, da han ved byrådsmødet i onsdags vel for sidste gang var mødt op for at få belyst den sag, som han har med stor ildhu har forfulgt i mange, mange måneder.
Hans bolig ligger klos op ad det store NCC-byggeri, og det har givet seriøse skyggevirkninger i hans have. Det er ikke godt for privatlivet, og det er ikke godt for salgsværdien. Det burde man efter Flemming Hansens opfattelse have været i stand til at forudse, da man lavede skyggeberegninger.
Nu har Statsforvaltningen udtalt sig i sagen, og kommunen får medhold. Der er lavet nogle fejl undervejs med manglende høring, men de er ikke så graverende, at Flemming Hansen kan få medhold
Der var bred enighed i byrådet om byggeriet, da det blev vedtaget, men senere er det gået op for mange, at det mildt sagt godt kunne have været udført mere elegant, så der ikke var kommet så mange gener for Flemming Hansen og hans familie.
”Mener I, at I har gjort det godt nok?”, lød et spørgsmål fra Flemming Hansen, og det var der ingen, der mente.
Der er lavet fejl. Og det fremgår altså af redegørelsen fra Statsforvaltningen, hvis afgørelse ikke kan ankes til andre statslige instanser. Næste skridt kunne være at gå til domstolene.
-Vi har besluttet at trække vores planer om et slag tilbage. Vi kan ikke holde til mere rent mentalt, og det er også en stor udgift at skulle betale for tilstandsrapporter, sagde Flemming Hansen.
Sagen er nu ikke død her. Den vil blive drøftet på møde i både trafik- og teknikudvalget og i økonomiudvalget. Så man forhåbentlig kan gøre det bedre næste gang, der dukker noget lignende op.
Eftersom der ikke er begået fejl. Kan kommunen ikke udbetale erstatning. Det er der ganske enkelt ikke lovhjemmel til.