- Gladsaxebladet - https://www.gladsaxebladet.dk -

Farligt at bo i Bagsværd

På min morgentur med hunden havde jeg en usædvanlig oplevelse.

Da vi skrår gennem Godtgemt for via Banegårdspladsen at komme til Bagsværd Hovedgade, mærker jeg et vingesus tæt på mit
hoved. Det er en krage, som er fløjet lavt over mig. Jeg undrer mig, men går videre. Kragen kommer igen, og denne gang sætter den kløerne i mit hår. Forskrækket begynder jeg at løbe, og kragen opgiver.
Hunden lader fuldstændigt som ingenting, den skal ikke have noget klinket med sådan en stor fugl. Tænker kragen, at jeg er en mobil landingsplads ? Eller er det en tam fugl, som er ude at lege?
Jeg oplevede den ikke
aggressiv, men blev forskrækket, så det varer nok nogle dage før vi tager den rute igen.

Susanne Bjerrum