Annonce
Fra lukningstruet til rollemodel
rets-klub.jpg
Medlemmerne I IF Bytoften kan glæde sig over banneret, der fortæller at man er valgt som årets klub 2015 på Sjælland. Foto: Privat.
IF Bytoften blev årets fodboldklub på Sjælland

For fire år siden sejlede IF Bytoften i Egegårdkvarteret rundt på gravens rand. Der blev luftet planer om at fusionere med Bagsværd Boldklub.
Nu er klubben kåret som Årets Fodboldklub 2015 på Sjælland.
Kåringen fandt sted en uge før jul. Klubbens medlemmer var inviteret til æbleskiver i restauranten på Bagsværd Stadion, hvor mange alligevel var mødt op for at træne på kunstgræsbanerne. Der var gloende varmt i lokalet, der vel talte omkring 200 personer.
Det kom bag på mange, da klubformand Thomas Dreyer tog ordet og gav det videre til Ole Jakobsen, der er formand for DBU Sjælland.
20 klubber havde meldt sig til konkurrencen om at blive årets klub. Feltet blev skåret ned til tre.
-Og så var det meget, meget nemt for os i komiteen at pege på IF Bytoften, sagde Ole Jakobsen.
Klubben havde i mange år levet en stille tilværelse med knap hundrede medlemmer indtil 2011, hvor en større spilleflugt truede klubben på sin eksistens. Pludselig talte medlemsdatabasen blot 55 personer, og bestyrelsen var parat til at indkalde til en generalforsamling, der skulle stemme om enten at opløse klubben eller fusionere med naboen Bagsværd Boldklub.

Fodbold Fitness for mødre
Men da det så sortest ud landede der et tilbud i klubbens postboks. Hvorfor ikke afholde DBU’s børnerekrutteringstilbud ”Kom ud af pomfritten”? Da det alligevel så håbløst ud, så tænkte bestyrelsen ”hvorfor ikke give det et skud?”, og det gjorde de så i april 2012. Til klubbens store overraskelse mødte 145 børn op og det satte gang i en medlemsstigning.
Klubben valgte at tage imod et besøg fra DBU Sjællands udviklingskoordinator Lene Rydal, der hurtigt fik provokeret den mangeårige bestyrelsesformand.
”Hun sagde ’de fleste formænd jeg møder, de kører tingene på deres egen måde, og de tør ikke prøve noget nyt”, og det gjorde vi heller ikke. Jeg har siddet med i mange bestyrelser, men Lene (Rydal red.) var den første, der alvor fik prikket til mig og sagt ’gør nu det her’, og det var nøglen til, at vi fra den dag så anderledes på tingene”, forklarer Thomas Dreyer.
Første skridt blev opstarten af et Fodbold Fitness-hold for kvinder med Thomas Dreyer i spidsen. De mange nye børnemedlemmer satte medbragte nemlig deres mødre, som gerne ville spille fodbold uden at være forpligtet til at spille turneringskampe. Holdet blev hurtigt populært for klubbens mødre.
I 2014 prøvede Bytoften noget nyt for at få engageret de mange nye forældre i det frivillige arbejde. De flyttede ganske enkelt generalforsamlingen fra den traditionelle tirsdag aften til lørdag formiddag klokken 10.00 og inviterede samtidig til morgenmad og en 5-mandsturnering.

50 kom til gelforsamling
50 mennesker deltog i den første ”nye” generalforsamling og pludselig var der hænder nok træneropgaver og en udvidelse af bestyrelsen til 10 personer. I 2015 kom der 55 personer til generalforsamlingenVokseværk
IF Bytoften er en driftig klub, der afholder masser af Fodbold Fitness stævner og har desuden med succes indsamlet store beløb til forskning mod brystkræft med arrangementet ”Lyserød Lørdag”. De arrangerer også Gladsaxeløbet med op til 800 løbere. For nylig kunne klubben opsummere et travlt 2015 med masser af C-licenstrænerkurser, nedsættelse af børne-, ungdoms- og seniorudvalg, afholdelse af DBU rekrutteringstiltaget Pigeraketten og meget andet.
I dag består klubben godt 300 medlemmer, 25 trænere og 10 bestyrelsesmedlemmer, som repræsenterer alle klubbens afdelinger.
årets2

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top