annonce
Julefortælling 2015
broche.jpg
Sådan så brochen ud, når den var lavet af de tre sidste sølvmønter. Foto: Kaj Bonne.
Hamburgeren emigrerede med emigranterne

Oprindelige hamburgere lavet af jysk kød

Mon hamburgeren er hamburgsk? Den opstod på kajen i Hamburg, hvor titusinder af emigranter i slutningen af 18-hundrede tallet ventede på afsejling og havde brug for mad, der kunne spises gående og stående. Og oksekødet gik selv til Hamburg/Altona i form af traditionelle jyske studedrifter ad Hærvejen og videre ad Ochsenweg via Flensborg.
Fra 1850 til 1920 udvandrede 300.000 danskere til det forjættede frihedens og mulighedernes land, USA. Det samme gjorde millioner af andre fra Tyskland, Polen og Holland, og rejsen gik ofte over havnen i Hamburg.
Eventyrlysten og viljen til et bedre liv trak med udsigt til fri jord, religionsfrihed og måske lidt for optimistiske forestillinger om guld og grønne skove.
Kom med ingenting og bliv til alting, fra avisdreng til millionær, bliv din egen lykkes smed! Tilsvarende kunne der være lyst til at lægge noget bag sig i det gamle land. Det kunne være kravet om skudsmålsbog på landet, husbonds revselsesret, som først bortfaldt 1921, og klassesamfundets nedladenhed over for de dårligt stillede. Det kunne også være et forlist ægteskab, kærestesorger eller gæld, som fik et ungt menneske til at spare sammen til billetten.

Flugten til Amerika
Min mor kom af små kår på Djursland, hun kom ud at tjene som 11-årig, og af de syv søskende udvandrede de tre omkring 1924 til Nebraska, hvor der i forvejen var en del danskere med farme. Det var min moster og to onkler, som én efter én tog til deres morbrors farm, hvor de blev integreret i amerikansk sprog og samfundsorden – og fandt deres kærester. De fik også lært at dyrke jorden i det barske klima og at omgås rester af vilde indianere på prærien, før de selv stiftede familie og købte farme. USA hilste velkommen til at klare sig selv, og det lykkedes for dem! De havde heller ingen grund til hjemve, for de havde i Danmark oplevet en udsigtsløs ungdom og øvrighedens foragt og kynisme over for småfolk. Da min onkel i 1920 mødte op hos amtmanden i Randers for at søge udrejsetilladelse, var amtmandens følsomme og hjertevarme svar: ”For min skyld kan du rejse ad helvede til!” Det var, som onkel fortalte, den sidste hilsen fra hans gamle land.

Gik i tre-fire uger
En stor del rejste via udskibning i Hamburg, og de store skibe i havnen havde selvsagt brug for store mængder proviant til de mange passagerer i de uger, som turen varede. Der var derfor god forretning i at levere studedrifter fra hele Jylland. Studene og deres cowboys kunne vandre tørskoet ad den gamle hærvej mod Flensborg og videre ad Ochsenweg mod Hamburg, som kunne nås på 3-4 uger i træsko. For en ung jysk cowboy var det måske første tur til udlandet, og første hvil var Flensborgs Rote Strasse med de mange købmandsgårde og beværtninger, hvor snakken gik, handler blev indgået og sidste nyt blev udvekslet. Snart gik det videre mod de store slagterier i Hamburg, hvor studene skulle sælges og studeprangerne vise deres handelstalent. Driverne sagde farvel til studene, fik udbetalt deres andel med bonus i sølvpenge for gode priser og kastede sig ud i Reberbahn og Sankt Pauli med sølvet klingende i lommen. Efter fire uger i træsko bag stude er det ikke godt at vide, hvordan natten forløb for studedriverne, men lad os gætte i retning af øl, hornmusik samt Wein, Weib und Gesang!
Næste dag fik man en guldsmed til at lave en broche af de sidste tre sølvmønter i lommen, mønterne i trekant og med den tyske kejserlige ørn udad og med fæstenål bagpå. Fint indpakket var det julegave og troskabsbevis til den udkårne derhjemme: Jeg har tænkt på dig altid – næsten altid!
Hamburgeren og emigranten mødtes første gang på kajen i Hamburg. Burgeren tog med til Amerika, og da den omsider vendte tilbage, var den helt amerikansk, – skønt den lige som emigranten kom af den
jyske muld.
Glædelig jul!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top