Keyboardspilleren havde for en sikkerheds skyld taget handsker på, mens han trakterede tangenterne og leverede julens kendte toner. Men det var ikke nødvendigt. For årets tænding af juletræet fredag formiddag i Bagsværd foregik i det skønneste milde vejr.
Og humøret var højt hos nissefar og de mange, mange børn, der havde taget turen til torvet at være med til begivenhederne.
Der blev sunget, spillet musik, og der blev spist de herligste juleboller, mens børnene gjorde store øjne over al det leben.
Foto: Kaj Bonne. Se flere fotos på http://gladsaxebladet.fotokajbonne.dk