Miljøforeningen støtter Rosenlund
Rosenlund-Miljøforening-01-52-15-.jpg
Poul Hansen var manden i centrum, da han kom med de rare penge, der kan bruges til at gøre forholdene i de grønne områder endnu bedre. Foto: Kaj Bonne.
Stor anerkendelse for arbejdet med grønne områder

Der var stor glæde på Omsorgscenter Rosenlund i mandags. Poul Hansen sidder i Gladsaxe Miljøforening, hvor der årligt har været uddelt en miljøpris og i år går prisen til Omsorgscenter Rosenlund, som ”har bidraget værdifuldt til at forbedre miljøet i Gladsaxe ved at holde de grønne områder i smuk stand”
Poul Hansen kom med en stor check på 15.000kr. og en flot indrammet miljøpris, som blev overrakt til centerleder Dorte Boysen. Pengene skal bl.a gå til at købe planter for til de store plantekasser i de lukkede gårdhaver, som beboerne skal være med til at passe. En sund udendørs aktivitet.
Linda Køngerskov arbejder på Rosenlund og hun har gennem mange år været lidenskabeligt interesseret i, hvordan naturen påvirker menneskers sundhed og livskvalitet.
– Det at komme ud i det grønne og få oplevelser til alle sanser bringer meget glæde for de fleste mennesker. Når man bor på plejehjem er det svært selv at komme ud i naturen. Det er hele ideen med sansehaver, at naturen er lige uden for døren.
Aktiviteter og hvile i naturen og er med til et sundere liv med forøget livskvalitet. Det er ikke kun noget vi kan se på beboerne, det er videnskabeligt bevist.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top