Nye sortbæltegrader til Gladsaxe Taekwondoklub
Tre klarede hård test

To gange om året har Gladsaxes taekwondo udøvere mulighed for at gå til graduering til sort bælte. Gradueringen foregår i Præstø hos en af de to koreanske stormestre, der er bosiddende i Danmark. Stormester Ko Tae Jong er selv 9. dan, den næsthøjeste bæltegrad i sporten.
Ved vintergradueringen sidste weekend sendte Gladsaxe Taekwondo Klub 3 sortbælter af sted til 3 dages hård træning og graduering: Gradueringen består af en teoretisk eksamen og mange timers tema-træninger, hvor eleverne skal vise, at de mestrer alle aspekter af taekwondo. Der er træning i kamp, teknik, selvforsvar, flyvespark-teknikker m.m. Eleverne har forberedt sig mellem 1 og 3 år på gradueringen, det sidste halve år med intensiv træning op mod 6 gange om ugen, og alle tre bestod.
Christian Højgaard Pedersen kan nu kalde sig 2. dan
Johan Diget Hollederer bestod til 3. poom (sortbælte-grad for børn under 15 år)
Ferran Hollederer bestod til 4. dan og kan nu kalde sig sabumnim – mester.
taekwondo
To af klubbens andre mestre, Annette Jensen og Tomasz Suski deltog ved højtideligheden i forbindelse med gradueringen og stod klar med blomster og bobler, da det hele var overstået. Foto: Privat.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top