Ændret lokalplan skal hjælpe klemte boligejere
Forslag fra Enhedslisten i økonomiudvalget

Det er slemt at være nabo til den store kontorbygning på Tobaksgrunden, fordi bygningen i den grad skygger og giver mulighed for at kigge ind i folks haver på Græsmarken.
Det gik ikke mindst ud over Flemming Hansen, der byrådsmøde efter byrådsmøde mødte frem til spørgetiden for at påvirke sagen. Men han måtte give fortabt, da Statsforvaltningen havde vurderet sagen, der var garneret med diverse skønhedsfejl.
Men nu kan han måske få hjælp fra kommunalt hold, så han kan sælge sit hus uden tab,
Trine Henriksen fra Enhedslisten har til dagens møde i økonomiudvalget stillet forslag om, at der afholdes møde mellem kommunen, den/de nærmeste beboere på Græsmarken, samt ejeren af kontorbygningen og evt. andre kommende bygherrer i området der grænser op til Græsmarken.
Formålet er at forsøge at finde en frivillig løsning, som kan afhjælpe de nærmeste beboere, f.eks. en lokalplansændring med udvidede anvendelsesmulighederne af den/de nærmeste boliger til formål, som gøre husene lettere at sælge, og/eller aftale med ejeren af kontorbygningen om opkøb til erhvervsformål som gæstebolig eller lignende.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top